![]() |
DialogDesign ved Rolf Molich |
|
| DialogDesign, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse, Denmark, dialogdesign@dialogdesign.dk, +45 4717 1731 |
|
|
De fem gyldne reglerKerneelementerne i en udviklingsstrategi, der fører til brugervenlige produkter, kan sammenfattes i de fem gyldne regler: 1. Kend brugerne Mød brugerne ansigt til ansigt. Mange designere møder brugernes chef eller ledelse, men de er ikke nødvendigvis produktets primære brugere. Nogle produkter har mange forskellige brugere. Du kan lære dine brugere at kende på flere måder. En mulig teknik er interview eller diskussion, men du kan også besøge brugerne og observere dem, mens de bruger produktet eller produktets forgænger. 2. Inddrag brugerne Tag typiske brugere med på råd lige fra projektets start. Typiske brugere har stor erfaring med hvad produktet skal kunne. Du skal ikke blot få brugere til at godkende et færdigt produkt, du skal få dem til at øse af deres erfaring under udviklingen af produktet. Hvis man arbejder sammen med de samme brugere hele tiden kan de miste deres uskyld og blive eksperter, og så er de ikke længere typiske brugere. 3. Test og ret produktet Selv erfarne udviklere kan ikke forudsige hvor brugervenligt et produkt vil være. Test af brugervenlighed er derfor nødvendig. Resultaterne af testen styrer det videre design. 4. Lær af andre - Lad dig inspirere. Brugergrænseflader i andres produkter kan give en masse nyttig inspiration - om ikke andet så til at fastslå, at sådan vil du under ingen omstændigheder gøre! 5. Koordiner produktets dele Et produkt er en helhedsoplevelse. Et vigtigt element i en kvalitetsoplevelse er at den er ensartet. Koordiner dialog, annoncer, kundebreve, vejledninger, uddata osv. Hvis testen af produktet f.eks. medfører, at et ord i menuen må laves om, så sikrer en god koordinering, at ordet også ændres i alle andre dele af produktet, f.eks. hjælp, dokumentation og fejlmeddelelser. Læs mere om de fem gyldne regler i bogen Brugervenligt webdesign. På websiden Design - Brugernes advokat kan du læse hvordan DialogDesign kan hjælpe dig med at indføre de fem gyldne regler i din organisation, og hvordan DialogDesign kan være brugernes advokat i din organisation. Hvis du vil udvikle din organisation, så den bliver mere brugercentreret, er det en god idé at starte med en professionel test af brugervenlighed af et nyt eller eksisterende produkt. Sørg for at alle medarbejdere har mulighed for at overvære testen. Supplér testen med korte, forkyndende men saglige foredrag om hvad brugervenlighed er, og hvordan man opnår det. |
|
|||||||
Hjem Om brugervenlighed Produkter Aktuelt Bøger Om DialogDesign |